Årets GreenTec forhandler er fundet!

Årets GreenTec forhandler er fundet!


Tillykke til Glamsbjerg Maskincenter, der er blevet kåret som årets GreenTec forhandler for 2021.

 

Glamsbjerg Maskincenter (GMC) har ydet en ihærdig indsats i 2021 som har resulteret i en høj omsætning af GreenTec produkter. GMC har haft stort fokus på vores produkter, især vores Scorpion armklippere.

 

T.v. ses Kristian Bøgedal Jørgensen (Salgschef og partner hos GMC) sammen med Martin Holm Thomsen (Salgschef i DK hos GreenTec)

 

Vi takker GMC for det fremragende samarbejde i det forgangne år mellem både salg, service og reservedele. GMC er altid omstillingsparate samt løsningsorienterede, og det er en fryd at arbejde sammen med dem.

 

"Vi i GMC er rigtig glade for samarbejdet med GreenTec, i det agenturet står for en ikke uvæsentlig del af den omsætning vi har i vores forretning. Vi ser GreenTec som en innovativ samarbejdspartner som er lydhør overfor vores og kundernes ønsker og behov," udtalte Kristian Bøgedal Jørgensen fra GMC.

 

GreenTec har tænkt sig at fejre GMCs præstation ved at bestille en pølsevogn til gavn for alle GMCs medarbejdere i løbet af næste måned.

 

Baggrund for valg af Glamsbjerg Maskincenter som årets GreenTec forhandler:

✓ Høj omsætning af vores produkter
✓ Flot salg af Scorpion armklippere
✓ Stort fokus på vores produkter
✓ Godt løsningsorienteret samarbejde

Denne artikel blev udgivet d. 18-01 2022

Del denne side