Aggesensgård investerer i GreenTec hegnsklipper

Aggesensgård investerer i GreenTec hegnsklipper


Niels Martin Aggesen driver Aggesensgård i en lille flække kaldt Maugstrup i Sønderjylland. Niels er 13. generation på gården og varetager et traditionelt planteavlsbrug med korn og raps. Derudover, har de også en slagteproduktion, hvor der bliver lavet medicinfri grise.

 

Niels har valgt at investere i en GreenTec Redskabsramme HXF 3302 og Grensav LRS 2402 til hans Manitou MLT 737 130 PS+ teleskoplæsser.

 

Professionel beskæring af læhegn med GreenTec klipper

 

”I Maugstrup, der har man noget af det bedst bevarede stjerneudstykning i Danmark. Så vi har mange lange, kilede marker og deraf får vi nogle lange hegn. De hegn gror jo for os og bliver højere og højere, hvor grenene hænger ud over maskinerne nu. Og det gør så, at vi har investeret i denne her grensav for at kunne holde dem rene og skarpe,” sagde Niels Martin Aggesen.

 

Hegnsklipper monteret på Manitou MLT 737 130 PS+ teleskoplæsser

 

Hvis grenene ikke bliver beskåret, så kommer de til at hænge længere og længere ud over marken, hvor der er risiko for at maskiner bliver beskadiget. Man opnår også en større effekt af læzonen ved regelmæssig beskæring af grene, hvorved afgrøder beskyttes for vinden.

 

Vedligeholdelse af læhegn

 

”Før havde vi en mand op i skovlen på teleskoplæsseren og så skar vi nogle grene væk og fjernede dem. Nu kan vi køre med en mand og klippe det og så skubber vi grenene sammen med vores pallegafler bagefter. Grenene bliver brændt af en dag, hvor det er tørt nok til det. Så det er jo enkelt, uden at komme til at svede alt for meget,” udtalte Niels Martin Aggesen.

 

”Indtil videre, der virker det upåklageligt. Jeg har fået at vide, at vi skal stramme en rem op, når vi har kørt et par timer. Så skal en klinge jo skiftes, når den er ved at være sløv, men ellers er det det,” sagde Niels Martin Aggesen.

 

Denne artikel blev udgivet d. 22-02 2021

Del denne side