GreenTec præsenterer 3 nye hæksnittere

GreenTec præsenterer 3 nye hæksnittere


GreenTec A/S lancerer produktnyheden hæksnitter RC 102, 132 og 162, til
klipning og findeling af hække. 

 

GreenTec Hæksnitter RC udfører tre arbejdsprocesser i en, da redskabet
klipper og findeler i en arbejdsgang, og derved skal hækaffaldet ikke
bortskaffes. Knivsystemet består af 18 specielt hærdede knive som sikrer
et skarpt og ensartet snit ved grentykkelser op til 40 mm. (RC 162)

 

Hæksnitteren RC er en komplet nyudvikling med flere forbedringer baseret
på erfaring fra de tidligere modeller fra HC serien. De større forbedringer
inkluderer forøget snitfrekvens, højstyrkestål og 360 graders bevægelige
knive.  

 

Maskinerne er konstrueret i Domex 700 højstyrkestål, hvorved egenvægten
er reduceret, samtidig med at konstruktionen er væsentligt stærkere. Af
ekstra features kan nævnes at de nye modeller leveres med støttehjul som
standard, og at der er en ekstra justeringsmulighed af knivenes klippevinkel.

 

Som noget helt nyt, kan de tre hæksnittere kombineres med GreenTec’s
Redskabsramme HXF.
Derfor er det nu muligt at klippe hæk og hegn med hæksnitteren med sin
minilæsser, frontlæsser og teleskoplæsser.

 

Hæksnitter RC serien er et topprofessionelt redskab til den kræsne kunde
hvor der er fokus på klipperesultatet, effektivitet og arbejdsmiljø. 

 

360 grader drejende knive

Nyt Knivsystem med 6 overlappende, frit hængende knive per rotor.

 

Denne artikel blev udgivet d. 21-06 2016

Del denne side