A. P. Jørgensen øger med Greentec

A. P. Jørgensen øger med Greentec


Gennem en del år har kunderne i det sydvestjyske handlet Spearhead og Greentec løsninger i Ribe, og nu er samarbejdet yderligere cementeret mellem A. P. Jørgensen og Greentec A/S. Det har allerede givet godt gang i salget

 

Både i landbruget og hos vej-/parkafdelingerne i kommunerne er der brug for pålidelige, stærke professionelle løsninger til alverdens opgaver. For blot at nævne nogle af kunderne.
De skal bruge maskinerne til effektiv slåning af høj stub, afpudsning af græsmarker, klipning af hegn og slåning af vejrabatter med flere opgaver.

 

- Vi har haft et godt salg den seneste tid af løsningerne fra Greentec A/S, fortæller forretningsfører Hans Bjerregaard fra A. P. Jørgensen. 
Den store maskinforretning med full line forhandling af blandt andet Claas har fornylig indgået en aftale, som supplerer produktsortimentet på en rigtig god måde.

 

- Spearhead og Greentec maskinerne passer godt ind i det andet, vi har, konstaterer han.

 

- For os er det en fornøjelse at få lov til at samarbejde med en så stor og professionel partner i et vigtigt hjørne af Danmark, siger salgschef Kim Brodersen fra Greentec A/S.

 

Kunderne parate til at handle
Selvom det går lidt trægt med maskinhandlen for tiden, har der ikke været stilstand i salget af Spearhead og Greentec.

 

- Vi har de seneste måneder solgt en del løsninger til den kommende sæson til landmænd og maskinstationer, lyder det fra Hans Bjerregaard.
Han kan også berette, at der er flere tilbud ude på forskellige typer maskiner. Det er for eksempel armklippere og brakpudsere.

 

Mere på lager i Ribe
Hjemme hos A. P. Jørgensen i Ribe har aftalen med Greentec A/S betydet, at der er flere nye maskiner i udstillingen og flere dele på lager.

 

- Vi har blandt andet en Stubble Master og en Twiga armklipper med forskellige klippehoveder lige nu, siger Hans Bjerregaard.
Udover at have flere maskiner og dele hjemme er der også udsigt til kurser for alle medarbejderne i løsningerne fra Spearhead og Greentec.

 

- Vores mål er at give kunderne en absolut effektiv og professionel betjening, fastslår han.
Ingen tvivl om, at det fortsat vil være sådan.  

Denne artikel blev udgivet d. 09-03 2015

Del denne side