Det er med stor fornøjelse, at vi kan introducere de seneste innovative nyheder fra GreenTec: Spider serien!
Et helt nyudviklet koncept gør det nu muligt at klippe på begge sider af traktoren og samtidig få klippehovedet helt frem i førerens synsfelt.
Spider fås i 4 størrelser fra 5,2 til 8,2 m rækkevidde fordelt på 6 modeller. De to mindste modeller, 520 og 620, leveres enten som front- eller bagmonterede. De to største, 720 og 820, som bagmonterede.
Både armen og klippehovedets arbejdsområde er 270°. Herved opnås en uovertruffen fleksibilitet, der gør det muligt at føre klippehovedet i enhver position - højre, venstre, foran eller bagved.
Spider serien er blevet tildelt en guldmedalje i innovation på Demopark messen i Eisenach, Tyskland (18.-20. juni 2023).
Modeloversigt
Spider 520, 620, 720 og 820 kan leveres som revers- eller bagmonterede. De to mindste modeller, Spider 520 og 620, kan også leveres som frontmonterede, hvor de monteres i frontlift eller på kommunalplade. Både sideskift rammen og armens krøjefunktion er udstyret med påkørselssikring i begge retninger, hvorved man umiddelbart kan køre både frem og tilbage. Dette er især en fordel ved traktorer med vendeudstyr.
Sideskift ramme
På Spider er der monteret en sideskift ramme midt på maskinen. Rammen drejes trinløst hydraulisk 180°, fra højre imod venstre og omvendt.
Yderst på sideskift rammen er selve armen monteret. Armen kan krøje 45° frem og 45° tilbage. Herved er det muligt at få klippehovedet frem i førerens naturlige synsfelt uden ar ramme traktorens kabine – både til højre og til venstre.
Begge funktioner er udstyret med dobbeltvirkende påkørselssikring = sikkerhed ved forhindringer!
De syv afgørende fordele ved GreenTec Spider
1. Effektivitet og energibesparelse:
Spideren kan arbejde på begge sider af traktoren. Herved undgås tomkørsler, hvilket ofte er nødvendigt med normale maskiner. Selve skiftet, fra højre side til venstre side eller omvendt sker på få sekunder.
2. Fleksibilitet:
Fordi Spideren også kan arbejde på modsatte side, er den oplagt til brug ved klipning af motorveje eller andre dobbeltsporede veje. Herved klippes både selve rabatten, og midterrabatten med samme maskine.
3. Sikkerhed på arbejdet:
Chaufføren har altid klippehovedet i sit naturlige synsfelt, uden at skulle vride kroppen eller hovedet. Især ved professionel heldagsbrug, som ofte er nødvendigt i ugevis, undgås unødvendige helbredsproblemer for chaufføren.
4. Hurtigere og mere sikker montering:
Spider monteres på traktoren ved hjælp af GreenTecs patenterede 4-Punktsmontering. Monteringen foretages på få minutter, og er 100% stabilt i forhold til traktoren. Hovedrammen har gaffeltruck lommer for nem håndtering.
5. Rotor Flex:
Det dobbelte drejeled sikrer, at klippehovedet altid kan placeres optimalt i førerens synsfelt. Det vandrette drejeled med et 270-graders rotationsområde gør, at hovedet placeres i kørselsretningen, og det lodrette drejeled sørger for klippevinkel og flydestilling.
6. Hybrid armsystem:
Spiderens arm kan betjenes både med og uden parallelføring. Dette giver en nemmere betjening og større fleksibilitet. Som option tilbydes Automatisk højderegulering, AHC, der aflaster chaufføren, og reducerer vedligeholdelses omkostninger.
7. Redskaber:
GreenTec tilbyder et meget bredt udvalg af arbejdsredskaber, der gør maskinen anvendelig både sommer og vinter.