Vi søger en montør med hænderne godt skruet på og en naturlig interesse for teknik, hydraulik og maskinopbygning.
Rollen kombinerer tekniske og kvalitetssikringsopgaver i et værkstedsmiljø, hvor du arbejder tæt sammen med tre kollegaer og bliver en vigtig del af teamet bag vores populære armklippere, som vi samler helt fra bunden.
Stillingen er for dig, der trives med at tage ejerskab for dine opgaver, arbejder systematisk og sætter en ære i at levere høj kvalitet.
Dine arbejdsopgaver er inden for disse kategorier:
- Teknisk montage og samling af maskiner
- Installation af hydrauliksystemer (slanger, ventiler, pumper m.m.)
- Test, fejlfinding og finjustering af mekaniske og hydrauliske dele
- Kvalitetssikring og kontrol inden levering
Du kommer primært til at arbejde med vores Scorpion- & Spider-serie, men kendskab til netop disse produkter er ikke et krav.
Hvem er du?
Vi leder efter en kandidat, der:
- Har en uddannelse som landbrugsmekaniker, mekaniker, hydraulikmekaniker eller lignende
- Har erfaring med hydraulik og mekanik
- Har truckcertifikat
- Er nysgerrig og kommer gerne med forslag til forbedringer
- Bidrager til en god stemning og kan tilpasse sig, når der er brug for fleksibilitet
Din ansøgning skal tage udgangspunkt i dig som person, din baggrund og din motivation for netop denne rolle.
Vi tilbyder
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø med tillid, fleksibilitet og et stærkt fællesskab
- Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning
- Socialt fællesskab på tværs af afdelinger via vores personaleforening
- En arbejdsplads, hvor idéer bliver taget seriøst, og hvor du kan være med til at forme fremtidens løsninger.
Du får base på vores værksted i Kolding. Har du spørgsmål forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Chief Production Officer, Mads Christensen på mobil: 20 84 04 44. Du er også velkommen til at lære os lidt bedre at kende på www.greentec.eu og på vores sociale medier.
Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har det rette match. Så send hellere din ansøgning inden længe.
Vi ser frem til at høre fra dig. Ansøgning og CV sendes til: job@greentec.eu
Om GreenTec
GreenTec er en dansk familieejet produktionsvirksomhed med kunder i flere dele af verden. Vi har i de seneste år haft stor vækst. Vi producerer maskiner til pleje af grønne områder og er især kendte for vores innovative armklippere og hydrauliske save.
Hos os vil du hurtigt opdage, at der ikke er langt fra idé til handling, og at vores innovative produktudvikling også reflekteres i vores arbejdsgange. Du vil få et spændende job her i Kolding og få 48 nye kollegaer i en virksomhed, som prioriterer bæredygtighed, socialt sammenhold, trivsel samt personlig og faglig udvikling.