Kan du lide at holde dig i gang, tage ansvar og skabe struktur på lageret? Hos GreenTec får du en aktiv arbejdsdag, hvor du bliver en vigtig del af vores stærke team.
Hvad du kommer til at lave:
- Modtage, registrere og placere varer
- Plukke og pakke ordrer til både kunder og egen produktion
- Køre truck og el-stabler
- Læsse og udlevere ordrer på lastbil
- Løse forskellige praktiske opgaver i hverdagen
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring eller uddannelse inden for lager; en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er at du er motiveret og har lysten til at blive en vigtig del af teamet og virksomheden.
- Har truckcertifikat
- Bevarer overblikket, arbejder proaktivt og tager ansvar
- Kan kommunikere på engelsk
- Møder hverdagen med godt humør og har lyst til at være en del af fællesskab
- Trives i kolde omgivelser i vinterperioden, da mange af timerne foregår i ikke isoleret lagerhal
Det får du hos os:
- En vigtig rolle i en virksomhed i vækst
- Grundig oplæring
- Gode arbejdsforhold og fleksibel hverdag
- Kantineordning og rundstykker hver fredag
- Aktiv personaleforening med sociale arrangementer
- Konkurrencedygtig løn, feriefridage, fritvalgsopsparing
- Sundhedsforsikring og solid pensionsordning
Om stillingen:
Stillingen er fuldtid svarende til 37 timer i ugen.
Den præcise arbejdstid aftales ved ansættelse, men timerne vil som udgangspunkt være placeret mellem 06:45–15:00 man–tor, og fredag skiftes der hver anden uge mellem fri kl. 12:00 og 14:15.
Klar på at være en del af holdet? Send CV og kort ansøgning til job@greentec.eu senest den 2. marts 2026.
Har du spørgsmål, kontakt leder Martin Hougaard på +45 20 29 67 44.
Om GreenTec
GreenTec er en dansk familieejet produktionsvirksomhed med kunder i flere dele af verden. Vi har i de seneste år haft stor vækst. Vi producerer maskiner til pleje af grønne områder og er især kendte for vores innovative armklippere og hydrauliske save.
Hos os vil du hurtigt opdage, at der ikke er langt fra idé til handling, og at vores innovative produktudvikling også reflekteres i vores arbejdsgange. Du vil få et spændende job her i Kolding og få 48 nye kollegaer i en virksomhed, som prioriterer bæredygtighed, socialt sammenhold, trivsel samt personlig og faglig udvikling.