GreenTec afslutter 2025 med endnu en omsætningsrekord. På trods af en generel tilbagegang i branchen oplevede virksomheden stigende efterspørgsel efter maskiner til pleje af grønne områder, både i Danmark, Storbritannien, DACH, BENELUX og Australien.
”Vi er rigtig glade for resultatet, som vi har præsteret i 2025. Med investeringer i både digitaliseringen og med opkøb af en britisk virksomhed, produktionskapacitet i England, har vi fået mange nye medarbejdere med ombord. Trods verdenssituationen og øgede drift omkostninger, kommer vi igennem 2025 med endnu en rekordomsætning. Det er et resultat, hele GreenTec holdet, er meget stolte af.” siger Henrik Bernth, CEO i GreenTec
Digitalisering spiller en stadig større rolle for GreenTec, og det har været en strategisk prioritet at etablere en stærkere og mere skalerbar platform til at kunne efterleve den efterspørgsel, som virksomheden oplever i stigende grad i markedet.
GreenTec opkøbte i 2025 en produktionsvirksomhed i England for at etablere lokal produktion direkte i det britiske marked. Det har givet GreenTec en bedre evne til at supportere et vækstende marked, noget der allerede afspejles i omsætningen og i den stigende interesse fra britiske kunder. Opkøbet medførte ikke kun en udvidelse af produktsortimentet med den nye Tiger rotorklipper, men der er også budt 14 nye kollegaer velkommen, som nu står for den lokale drift i England. Det har været en central prioritering for GreenTec at få en base i England for at kunne supportere vækstambitionerne for det engelske marked.
GreenTec leverede i 2025 en bruttofortjeneste på 28.611 tDKK mod 27.519 tDKK året før. Dertil et resultat før skat på 5.657 tDKK mod sidste års resultat på 6.178 tDKK. Resultatet før skat er marginalt lavere end sidste år, hvilket skyldes målrettede investeringer i digitalisering og opbygning/indkøring af produktionsfaciliteterne i England. Investeringer, der allerede bidrager til årets rekordomsætning og sikrer kapacitet til den fortsatte internationale vækst.
