De nye Basic Front armklippere, 530 og 630, drives af læssemaskinens eller traktorens hydraulik. Dette gør dem til mere omkostningseffektive indgangsmodeller til hæk- og hegnspleje, eventuelt græsklipning.
Moderne traktorer og læssemaskiner, bliver i større og større omfang udstyret med kraftige hydrauliksystemer, beregnet til eksterne behov. Dette kan med fordel anvendes til hydraulisk drevne armklippere, især til hæk – og hegnsklipning, men også i nogle tilfælde til græsklipning. GreenTec har med deres Scorpion Basic Front serie udviklet en komplet armklipperserie, der netop anvender traktorens – eller læssemaskinens hydraulikanlæg som eneste energikilde.
Allerede i 2019, blev de første modeller i Basic Front serien, Scorpion 330 og 430, præsenteret. De suppleres nu af to større modeller, Scorpion 530 og 630. Det særlige ved basismodellerne er, at de drives af traktorens hydraulik og derfor ikke kræver egen hydraulikpumpe. Det betyder, at Scorpion 530 med en rækkevidde på 5,3 m og Scorpion 630 med en rækkevidde på 6,3 meter repræsenterer et mere omkostningseffektivt indgangsalternativ sammenlignet med modellerne med egen olieforsyning.
Scorpion 530 og 630 - Basic Front leveres i to varianter, enten med 85 eller 115 l/min @ 230 bar som oliebehov. Til hæk- og hegnsklipning med enten grensav, fingerklipper eller hæksnitter er 85 l/min varianten fuldt tilstrækkeligt. Til græsklipning derimod, er behovet 115 l/min @ 230 bar, som kontinuerlig oliemængde.
Hele Basic Front serien er baseret på den eksisterende Scorpion serie, med 155 grader drej af armen, hybrid arm, Danfoss hydrauliksystem, oliekøler m.m. som standard. GreenTec tilbyder fleksible løsninger til montering på køretøjet, enten i traktorens frontlift, på kommunalplade eller med specialophænget til læssemaskiner.
GreenTec tilbyder et stort udvalg af redskaber til vedligeholdelse af vejrabatter, hække og træer. Dette gør Scorpion Basic Front armklipperne til et populært valg hele året rundt.