Tre kommuner i Østrig er gået sammen og har købt en GreenTec Scorpion 630 PLUS og Slagleklipper FR 122 til vedligeholdelse af græs i vejkanterne. Maskinerne er erhvervet gennem Mauch, som er GreenTecs importør i Østrig.
Kommunetrekanten Lichtenberg, Eidenberg og Kirchschlag har mere end 7.100 indbyggere og dækker næsten 65 km2 jord.
"Vi ønskede at udnytte vores køretøjer bedre gennem sæsonen og undgå at booke opgaver hos eksterne entreprenører," forklarer Manfred Pichler, der er afdelingsleder i Kirchschlag.
”Sådan opstod samarbejdet med Eidenberg og Lichtenberg hurtigt og ubureaukratisk. Research på nettet og adskillige YouTube videoer – samt Eidenbergs erfaringer med en armklipper – førte til GreenTec Scorpion produktet og dermed til Mauch som forhandler,” sagde Manfred Pichler.
”Medarbejderne i alle tre kommuner har allerede kørt med enheden og er alle meget tilfredse. Hovedopgaven er at holde veje og stier fri for græs og buskads. Enhedens alsidighed, høje kvalitet og ekstremt støjsvage arbejdstilstand bliver rost af alle,” sagde Manfred Pichler.
”Kollisionsbeskyttelsen er fantastisk, samt rotordrejeleddet, fordi man kan køre baglæns. Vi kan også godt lide det fremragende overblik i arbejdstilstand. Du kan også føre armen frem, helt op ved siden af kabinedøren, så du kan se klippeområdet perfekt. Jeg kan helt klart anbefale Scorpion armklipperen,” sagde Wolfgang Birngruber, som er en af kommunens medarbejdere, der kører med maskinen.