Fælles for alle GreenTec arbejdsredskaber er at disse monteres enten med påboltning via 4 bolte på standardfæstet, eller via mekanisk hurtigskifte der sikres vha. bolt og ringsplit.
1. Med armklipperen monteret på køretøjet, placeres armklipperen vha. betjeningspanelet og joysticket i en position således at hurtigskiftet for enden af armklipperen kan sammenkobles med hurtigskifte-adapteren på arbejdsredskabet.
2. Kør det anvendte køretøj om på siden af arbejdsredskabet, så man fra førerkabinen har godt udsyn til armklipperen- og arbejdsredskabet, og således at armen kan nå arbejdsredskabet uden at være i yderposition.
3. Tænd for Scorpion 5-830 armklipperen vha. på betjeningspanelet (Grøn LED lyser).
4. Alle transportlåse på armklipperen skal bevæges til ”Åben” (vandret) position.
5. PTO-akslen startes herefter via køretøjet mens der køres i tomgang. Armklipperen kan nu bevæges ud og hen til arbejdsredskabet. Brug betjeningspanelet og joystickets funktioner til at styre armklipperens bevægelser
6. Med arbejdsredskab monteret og fastgjort på armklipperen, kan hydraulikslangerne fra arbejdsredskabet tilsluttes til udtagene på armklipperen.